Middelalderen er langt væk fra vores moderne travle hverdag og faktisk fra tid til anden en tanke værd. Vi stresser rundt i job og fritid til hvilken nytte? I middelalderen blev der selvfølgelig også arbejdet hårdt, men der var stadig tid til at slappe af. I dag skynder vi os på arbejde, ud og træne og til eks. Excel kursus blot for at fylde tiden ud. Men en gang imellem burde man tænke tilbage og slappe af. I Åbenrå er der kontra København et langt lavere tempo, hvor folk tager det mere med ro. Måske vi alle i virkeligheden bare burde slappe af og give os selv tid!
Aabenraa – et besøg værd
På trods af at mange mennesker ikke direkte forbinder Åbenrå med en speciel alsidig og hyggelig by så indeholder den rent faktisk mange muligheder. Hvis man er til afslapning tilbyder byen mange muligheder for wellness i form af træning og Fysioterapi. Er man derimod mere fokuseret på business kan man også sagtens i byen holde konferencer hvor der stilles AV udstyr til rådighed. Byen i sig selv indeholder meget historie og der er mange smukke ting at opleve. Med det værende sagt er der kun tilbage at sige: Mojn vi ses i Åbenrå!
Et lille stykke af Danmark
Åbenrå ligger som en smuk lille by ud til vandet i Sønderjylland. Byen har ikke så mange indbyggere, men formår stadigt at skabe en rigtig god stemning for alle, der opholder sig i byen. Med blot 30 minutters kørsel fra den tyske grænse er Åbenrå et oplagt besøgssted for mange Tyskere. Ikke alene tiltrækker byen turister fra Tyskland, men også fra Norge kommer der gæster. Mange nordmænd tager et Norge Cruise Ship til Danmark og besøger herefter mange af de danske byer, hvoriblandt Åbenrå er et oplagt mål. Byen ligger hen i en moderne stil, men man finder også elementer fra middelalderen. Besøg selv denne spændende by og se hvad denne tilbyder dig.
Historien hver dag
Som ægte sønderjyde med hjertet fast forankret i Syddanmark vil man gerne dagligt mindes de traditioner og begivenheder denne del af Danmark indeholder. Derfor er det for mange rart at genfortælle historier og viser billeder til den næste generation så de ligeledes husker, hvor de kommer fra. En lille ting der har givet glæde til mange er at lave en fotokalender selv, som de så kigger på hver gang de skal holde øje med datoerne. Hvis man er så heldig at have billeder liggende hjemme fra dels forskellige begivenheder eller familie kan disse digitaliseres og indsættes i en fotokalender. På denne måde husker man på ens fortid på en passiv måde der ikke genere andre.
Byggeri i middelalderen
Huse i middelalderen var meget primitive, og da størstedelen af befolkningen var bønder, var husene lavet på tilgængelige materialer – typisk sten, siv, træ og noget bindingsmateriale. Grundet de naturlige materialer har størstedelen af husene rådnet væk, og derfor ikke efterladt historikere med meget at arbejde ud fra. Al nybyggeri blev blev foretaget af flere forskellige håndværkere fra bøndebyen. Der var tømre, murere og lignende, som alle var speciallister inden for deres område.
Det første billed viser et hus bygget af sten med et siv tag. Huset er meget typisk fra tiden, og størstedelen af alle husene fra middelalderen så sådan ud.
Dette billede viser et hus for bønder, men her er sten udskiftet med træ. Træet blev enkelte steder foretrukket grundet den hurtige anskaffelse.
Billedet ovenover viser en kombination af de to første. Her er huset både lavet af træ og sten. Husets skelet er lavet af træ, hvorefter der er indsat sten for at styrke husets vægge. Det hele er sat sammen med et bindevæv, som hed daub – en mudder/ler/sand/mødding blanding.
Middelalderen
Middelalderen er en periodisering af europæisk historie fra det 5. århundrede til det 15. århundrede. Middelalderen følger faldet af Romerriget i 476, og forud for den tidlige moderne æra. Det er den midterste periode af en tre-periode opdelinger af vestlige historie: classic, middelalderen og moderne tider. Udtrykket “Middelalderen” optræder første gang på latin i det 15. århundrede og afspejles af opfattelsen, at denne periode var en afvigelse fra stien af klassisk læring, en sti, der senere blev genetableret ved renæssance stipendium.
I den tidlige middelalder ses tendenser fra senantikken (affolkning og øget barbariske invasion) fortsatte. Nordafrika og Mellemøsten, når en del af det østromerske rige, blev islamisk. Senere i perioden, etablering af det feudale system have en bevægelse væk fra subsistenslandbrug. Der var fortsat urbanisering i Nord-og Vesteuropa.
I løbet af højmiddelalderen (ca. 1000-1300), Christian-orienteret kunst og arkitektur blomstrede og Korstogene var monteret for at generobre det hellige land fra muslimske kontrol. Indflydelsen fra de nye nationalstat blev dæmpet af idealet om en international kristenheden. Koderne af ridderlighed og høvisk kærlighed fastsætte regler for korrekt adfærd, mens de skolastiske filosoffer forsøgt at forene tro og fornuft. Fremragende præstation i denne periode omfatter Code of Justinian, matematik Fibonacci og Oresme, filosofi Thomas Aquinas, malerierne af Giotto, poesien af Dante og Chaucer, de rejser i Marco Polo, og arkitekturen af gotiske katedraler, såsom Chartres.
Indblik i vikingernes indflydelse på middelalderen
Vikingerne blev i middelalderen set som væren barbariske og nærmest umenneske individer, men trods for det noget plettet syn har vikingerne alligevel haft en stor indflydelse på middelalderen – både i deres være måde og kultur, specielt i Skandinavien.
Vikingetiden er betegnelsen for den periode i Europas historie, især nordeuropæiske og skandinaviske historie, der spænder over sene 8. til 11. århundrede omkring 400 år før middelalderen. Skandinaviske vikinger udforskede Europas have og floder gennem handel og krigsførelse. Vikingerne nåede også Island, Grønland og New Foundland, og desuden er der beviser for, at vikingerne nåede helt til Nord Amerika.
Helt op til det 17. århundrede var opfattelserne af vikingerne som blodtørstige mennesker, men alligevel havde de en indflydelse på middelalderens Europa, og specielt deres efterfølgere: normannerne. Faktisk henviser ordet “Viking” til en besættelse – viks – at plyndre intetanende landsbyer. Vikingerne var nordboerne, skandinavisk søfarende folk fra Norge, Danmark og Sverige. Vikingerne perfektioneret deres byggeteknik og producerede lette og hurtige sejlskibe, der også kunne bruge årer til fremdrift. Oprindeligt var vikingeskibene tiltænkt handel. Vikingerne var derfor dybest set handlende. Men de var også hårde krigere som hurtigt bemærkede at mange af de steder de besøgte i Europa var velhavende og forsvarsløse. Ved slutningen af 8. århundrede, kom vikingeskibene først for at handle, men kun hvis de lokale var for godt bevæbnet. Det 8. århundrede var en periode, hvor Europa stadig var ved at få arrangeret sig selv efter faldet af romerske styre i det 5. århundrede.
Vikinger og deres indflydelse på middelalder Europa ligger i fordelingen af territorier, og kulturelle efterladenskaber i form af skibsteknik og andre håndværksmæssige kvalifikationer. En speciel tid før billig mobil telefoni og taletidskort
Danske slotte og herregårde
Slotte og herregård havde en helt bestemt betydning under middelalderen. De var med til at vise status, hvor konger og adelsmænd virkelig kunne fremvise deres velfærd – ikke kun til deres bønder men også til udenlandske besøgende.
Slottet var derfor et statussymbol, som symboliserede adelsmandens indkomst og værdi. Som resultat skete der en kæmpe stigning i slotte og herregåde under middelalderen – alle flottere end det næste. Og denne tendens skete ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Se for eksempel Buda slottet i Budapest.
Slottet blev grundlagt allerede i det 13. århundrede af mongolske stammer, hvor Kongen Béla byggede et borgtårn omgivet af tykke mure.
Slottet har siden Kong Béla huset flere efterfølgende konger, men desværre blev det ødelagt i 1541, da Tyrkiet erobrede byen. Heldigvis på et nyt – og lignende – slot opbygge i 1714 af den daværende kong Charles den tredje. Slottet overlevede de næste 100 år, men brændte ned tidlig 1800. I 1867 blev slottet genopbygget for at give udtryk på Ungarns uafhængighed. Slottet led skade under anden verdens krig, men står igen i dag, som et bevis på storhedstiden fra middelalderen.
Danmark har også en stor tradition omkring slotte og herregårde, med et stor udvalg af forskellige bygninger – store som små, både til overnatning og blot fremvisning. Det er bestemt værd at besøge Danmarks perler.